Hej Nanolaug,
Den her forespørgsel hører nok mere til under ris/ros efterfølgende hver party, men da der stadig er ikke mindre end 29 dage til, kalenderen siger 1985, tænker jeg, I sagtens kan nå at få det logistiske på plads til det, jeg nu vil foreslå.
Plugged er super populært, og pladserne ryger som varme toasts, når tilmeldingen åbner. I ren panik og desperation bliver der bare klikket på den første, og måske ikke bedste plads, når Nanolaug's Raspberry Pi får håndteret alle anmodninger fra de tusinder af nørder, der smadrer på F5 i det sekund, tilmelding åbner, og fred være med det!
Mange forsøger at bytte pladser lige nu, og der vil helt sikkert komme en situation eller to hvor en nørd har stillet sin hjemmebyggede Blue Gene/P supercomputer op, og nørd#2 så kommer og siger: "Hey, der skulle jeg sidde!", og så har vi balladen, hvilket er forståeligt nok, og det er også en ærlig fejl at lave midt i åbningen af et Plugged, der nok bedst kan sammenlignes med landgangen i Normandiet. Desuden er der også mange bordben, man kan placere sig på den forkerte side af.
Jeg foreslår, Crew aftenen inden (eller hvornår I ikke længere gider flytte rundt på folk) laver flotte navneskilte og stiller dem på folks pladser, så der ikke kan være nogen tvivl om, hvor nørden skal placere sig. Og for at sikre sig, nørden ikke bliver for stresset midt i alt dette, kunne et velkomst-Cocio-shot og en lille pinde-toast måske også være på sin plads. Så har nørden fået sin rette plads, blevet bedøvet, og har endda en tilskyndelse til at spendere endnu mere i kiosken (det er gratis første gang og alt det der)!
Jeg glæder mig til d. 24.
+1
Hej Peeps, tak for interessen. Sådan som det er nu, så flytter vores umådeligt tålmodige, store og vise formand (Markus) rundt på pladserne som I nu beder ham om det. Det er derfor til hver en tid hjemmesidens pladsliste der er gældende - hvis der skulle opstå tvivl om, hvem der sidder hvor.
I kan altid se listen oppe under Netparty - Tilmelding i fanebladet.
Thumbs up for dette opslag bedste læsestof hele dagen - Lollede i sær ved Normandiet God idé med navneskilte ja.